Comedy Klubaften

Vær med når Kilden endnu en gang inviterer indenfor til Comedy Klubaften. Der er garanti for gode grin, når en række etablerede komikere og to såkaldte æsler – nye men talentfulde komikere – griber mikrofonen.
Date
Tid
20:00 - 22:00
Pris
Billet: 35 DKK
Adresse

Nygårds Plads 31
2605 Brøndby
Danmark

Jacob Wilson er en af de mest benyttede komikere i den danske underholdningsbranche, og du kender ham fra blandt andet Comedy Fight Club og Comedy Aid. Jacob har desuden arbejdet som tv- og radiovært på underholdningssucceserne Bingo Banko, Live fra Bremen samt radioprogrammerne Morgenhyrderne og Morgenshowet. Jacob skyder på alt og alle, og leverer med sin charmerende udstråling og sikre punchlines altid satirisk stand-up fra højeste hylde.

Elias Ben Afia er komiker og freestyle-rapper. Han er 2 x Danmarksmester i Freestyle Rap og stifter af showet Grin&Rim, der kombinerer humoren fra Stand-up og skarpheden fra Freestyle Rap. Han har blandt andet optrådt på Roskilde Festival med sit eget comedyshow, og er garant for et nærværende og inddragende show. Gør dig klar til at blive blæst bagover af latterbrøl og lade dig imponere over en af vor tids moderne trubadurer.

Ida Gottlieb Taarnhøj er en frisk og spændende ny stemme i dansk stand-up. Siden sin debut i 2022 har hun med sin skarpe timing og charmerende udstråling hurtigt gjort sig bemærket i talentkonkurrencer og på de store scener. Ida skiller sig ud med sin blanding af mørk humor og barnligt legende levering, og med sine bevidst naive observationer har hun en særlig evne til at vende tabuer på hovedet og spotte det absurde i vores kultur.