Fortidens hemmeligheder
Elsker du også en god roman med lidt af det hele? Så skulle du prøve en af disse romaner, som kombinerer spænding, historie, romantik og mystik.
Af dolan
Indenfor de senere år er det vrimlet frem med romaner, som har ét særligt træk til fælles: I handlingen gøres der brug af et fortids- og et nutidsspor. Løsningen på et mysterium, en udåd eller hemmelighed fra fortiden skal findes i nutiden. Handlingen er ofte henlagt til historiske steder eller begivenheder, og der trækkes tråde mellem skæbnerne hen over årtier.
Forfattere som Kate Morton, Katherine Webb og Sarah Jio er blot nogle af forfatterne bag disse populære romaner, men der findes mange flere, som kan anbefales.