Læs med Orm på biblioteket
Fem tips til højtlæsning og gode højtlæsningsbøger
Af dolan
Måske har du og dit barn set "Læs med Orm" på DR Minisjang, hvor en række kendte danskere læser højt for Orm. Du kan også læse højt derhjemme. Børn elsker nemlig at få læst højt, og du kan ikke gøre det forkert.
Her har du fem tips til, hvordan du kan gøre højtlæsningen til en fælles læseoplevelse.
- Stil bøger i børnehøjde. Sæt bøger frem, så barnet kan se og røre dem, så det gør barnet nysgerrige på dem.
- Lad barnet vælge! Lad barnet vælge bogen, I læser, og hvor I læser henne. Højtlæsning kan foregå hvor som helst.
- Tal om bogen. Kommentér billederne under højtlæsningen, stil åbne spørgsmål, forklar svære ord og gæt sammen, hvad der sker.
- Giv jer god tid. Hold pauser og giv barnet tid til at svare. Følg barnets idéer undervejs og leg med historien.
- Husk, at gode læsevaner tager tid. Jo mere I læser, jo nemmere bliver det. Det er vigtigere, at I får en god oplevelse, end at I læser bogen færdig.
Herunder finder du de 12 bøger, som Orm får læst højt, og du kan finde mange flere gode bøger på biblioteket, hvor vi står klar til at hjælpe.
Tittebøh og god fornøjelse!