Planlæg dit besøg på Biblioteket i Brønden
Vi glæder os til at få besøg af dig. Her har vi samlet en række praktiske informationer, som kan være relevante for dig før og under dit besøg på biblioteket.
Ankomst
- Adressen er: Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60, 2660 Brøndby Strand
- Kulturhuset Brønden ligger få minutters gang fra Brøndby Strand Station. Ankommer du med offentlig transport, anbefaler vi dig at benytte rejseplanen.dk
- Kommer du på cykel eller i bil, så er der gode parkeringsforhold lige ved døren.
Parkering
- Der er gratis udendørs parkeringsmuligheder, men vær opmærksom på tidsbegrænsning.
- Der er gratis handicapparkering tæt ved indgangen. Husk at handicapparkeringskort er påkrævet.
Handicapforhold
- Brønden er et handicapvenligt hus med fokus på tilgængelighed. Det er muligt at komme rundt i hele huset med kørestol.
- Kulturhuset Brønden er i tre niveauer. Der er en særskilt handicapindgang ved siden af hovedindgangen og en elevator til kørestole og andre hjælpemidler.
Toiletter
- Der er adgang til handicaptoiletter i stuen og på 1.sal.
- Biblioteket har kønsneutrale toiletter i stuen og på 1. sal. I kælderen er der herre- og dametoilet.
- Der er puslepladser på alle etager.
Biblioteksrummet
- Udlåns- og afleveringsautomater har alle hævesænkefunktion
- Vi har pc'er fordelt flere steder i biblioteket - både i stueplan og 1. sal.
- Vi har ikke et ammerum, men du er velkommen til at amme i biblioteket.
Mad og drikke
- Det er pt. ikke muligt at købe mad og drikke i kulturhuset. Du må gerne medbringe til eget forbrug. Spørg evt. personalet hvor du må sidde.